SPOKEN WORD FESTIVAL
Spoken Word Festival – eller bare SPOKEN – er Studenterhus Odenses kreative festival, som fejrer det talte, skrevne og sungne ord i alle dets former. Festivalen finder sted hvert år i august midt i Odense Centrum. Vi præsenterer også et par arrangementer i løbet af året. Programmet lanceres løbende - hold øje med vores hjemmeside eller på vores sociale kanaler. Vi glæder os til at se dig <3
SKRIV - Et åbent skriveværksted
Hvor der er ord, er der håb.
I samarbejde med forfatter og skrivekunstlærer Anne Katrine Bagai har SPOKEN og Studenterhus Odense skabt et skriveværksted, hvor ord får lov at spire. SKRIV tilbyder gratis åbne skriveworkshops på Studenterhus Odense. Der kommer nye workshops på Studenterhus Odense i foråret 2026. Har du spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte skrivelærer og tilrettelægger Anne Katrine Bagai på skriv@spokenwordfestival.dk
SKRIV på Studenterhus Odense
Alle workshops lanceres løbende i SPOKENs program. Under hver workshop vil der være skriveøvelser og tekstlæsninger. SKRIV er også et socialt fællesskab, og vi følges gerne til Spoken Word Festivals arrangementer eller tager ud af huset til Odenses øvrige kulturliv.
SKRIV på ungdomsuddannelserne
SKRIV kan bookes til undervisning på ungdomsuddannelserne i Odense Kommune. vi tilbyder blandt andet følgende workshopformater: 1. Hvorfor skrive? Tag eleverne med på litteraturhistorisk rejse, hvor vi skal lave øvelser ud fra alt fra kileskrift til huskesedler og reality TV. 2. Flow og tempo Her skal vi arbejde med at bruge andre medier som brændstof til at kickstarte skriveprocessen. 3. Der er brev! Vi undersøger brevet som popkulturelt fænomen og skriver alt fra læserbreve til klagebreve. 4. Digte og politik Vi læser samtidens politiske digtere, diskuterer hvorfor politikken stadig bor i poesien, og skriver os ind på revolutionen sammen. 5. Reality og replik Med dialogen i centrum kommer vi forbi klassiske, skøre og ikoniske replikudvekslinger og skriver små scener. Alle workshops varer 3 timer og kan tilpasses jeres individuelle klasse. Priser følger ved kontakt.
Hent program